Om os

Holms Planteskole ligger i naturskønne omgivelser lidt syd for Østervrå by på kanten af den Jyske Ås lige midt i Vendsyssel.

Planteskolen er grundlagt af Ole og Ingelise Holm, der efter endt uddannelse som gartneriteknikkere startede virksomheden op i 1980. I 2017 overtog Ole og Ingelises søn, Mads virksomheden og er således 2. generation Holm på planteskolen.

Produktionen var fra starten baseret på frøformerede barrodsplanter til skovbrugsformål tilpasset danske klima- og jordbundsforhold i almindelighed og nordjyske i særdeleshed. Det var især rødgran, sitka og lidt nordmannsgran der blev produceret i de første år af planteskolens historie. Senere blev der sammen med nåletræet også produceret en del løvtræ, hvor eg, bøg og aks udgjorde den største procentdel. Fra 1990 frem til i dag har nordmannsgran sammen med sitka og forskellige fyrrearter været den absolutte hovedproduktion sideløbende er der til stadighed blevet produceret løvtræ.

Planteskolen har til stadighed afprøvet et utal af forskellige mere eller mindre eksotiske arter og provenienser i samarbejde med den lokale Skovdyrkerforening. Det er blevet til mange sjove arter gennem årene. To af de mest vellykkede er valnød og kirsebær til tømmerproduktion. Andre er faldet helt igennem, f. eks. rød ædelgran (Abies magnifica), der ikke kan lide det fugtige danske klima. Efter generationsskiftet i 2017 er planteskolens sortiment blevet kraftigt udvidet og omfatter i dag en bred vifte af frø- og stiklingeformerede barrodsplanter til skov, læ og landskab. Sortimentet har udviklet sig til også at omfatte barrodsplanter til hæk og pryd som f.eks. bøg, liguster, spiraea, potentilla, taks og lignende således, at vi i dag kan efterkomme de fleste ønsker med egenproducerede planter.

Produktionen afsættes til professionelle og private brugere af planter i Danmark, Skandinavien og flere europæiske lande.

Vi producerer og sælger en bred vifte af planter der bl.a. anvendes til:

Planteskolen har udviklet sig over årene og omfatter i dag ca. 25 ha produktionsarealer, hvor der årligt produceres 750.000 – 1.000.000 småplanter.

Produktionen er baseret på stor faglig indsigt og viden, hvor høj plantekvalitet og miljøhensyn er i højsædet.

Vi har som planteskolegartnere tilsammen over 70 års erfaring.

Kontakt os nu